Turen går til Samos! – astridhovman
Den smukkeste mønstrede jakke

Turen går til Samos!

Turen går til Samos! Endelig er det blevet tid til sommerferie. Jeg har valgt at lægge min ferie tidligt, da det passer godt i forhold til mit arbejde, og fordi vi altid får meget mere for pengene, når vi rejser uden for højsæsonen. I år har vi valgt at tage til Samos. Normalt er det næsten altid Sydfrankrig, der står for skud om sommeren, men i år skal vi prøve noget nyt og endda også holde noget ferie hjemme!? Jeg har ikke holdt ferie hjemme i VIRKELIG mange år, så det bliver interessant at prøve det. Det bliver også den første ferie, Jon og jeg holder sammen hjemme. I alle de snart 10 år vi har kendt hinanden, har vi altid været ude at rejse i sommeren – på nær en enkelt gang hvor jeg måtte rejse alene, fordi Jon ikke kun få ferie fra sit arbejde. Det var faktisk den første sommer vi kendte hinanden, og de tre uger jeg var afsted føltes UENDELIG lange.

Nå men kufferterne er pakket, og på trods af de super lette kufferter vi havde med, havde jeg alligevel formået at pakke overvægt.. 🤦🏼‍♀️ Heldigvis var personalet rimelig large, så vi fik ikke en kæmpe ekstra regning, da jeg kun havde en lille taske med min computer og det mest nødvendige med i håndbagagen. Nu glæder vi os bare til at komme frem til hotellet og håber, at den lille bil vi har lejet er klar i lufthavnen, når vi lander 😉

 

Husk at mærke nuet 😉

Kærligst

Astrid

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den smukkeste mønstrede jakke