Close

Madame Grossert

En livsstilsblog af Astrid Grossert

Sådan gik min fødselsdag

Sådan gik min fødselsdag

I fredags var det min fødselsdag, og derfor skulle dagen selvfølgelig bruges helt specielt. Jeg havde bedt om fri den dag, og Jon havde også sørget for at rydde kalenderen. Dagen skulle bare kunne stå i fødselsdagens tegn. Vi startede dagen med at lave den skønneste brunch herhjemme. Den bestod af røræg, bacon, brunchpølser med chorizo, friskbagte boller, marmelade og selvfølgelig lidt friske bær. De sidste par år har vi været ude et sted og spise brunch, men denne gang ville jeg gerne spise morgenmad i min pyjamas, og det er bare super hyggeligt at stå i køkkenet sammen og kokkerere.

Da vi havde spist syntes Jon, at det var på tide, at jeg fik mine gaver. Han havde været en tur forbi de søde piger hos Amaze Press og fundet lidt selvforkælelse til mig. Det var ramt helt rigtigt, og alt det jeg fik, ser virkelig godt ud! Jeg kan næsten ikke vente med at få det hele prøvet, men det bliver først næste weekend, da denne her weekend har været fyldt med arrangementer.

Efter en dejlig morgenmad og en fantastisk gaveoppakning hoppede jeg i bad. Imens jeg badede kom Jon begejstret ud og sagde, at det objektiv vi havde haft kig på lige var kommet på lager. Vi har længe tænkt på at anskaffe os et 24-70mm objektiv som alternativ til vores 50mm objektiv. 50mm kan nogle gange være udfordrende, fordi den kræver en del afstand til motivet. Vi havde researched lidt og fundet det sted hvor den var billigst. Dog var lige præcis den model, vi skulle bruge, blevet udsolgt om onsdagen. Det betød at det så først skulle bestilles hjem, og at vi derfor ikke kunne få det før ugen efter. Nu var det dog pludseligt kommet på lager, og Jon havde fået det lagt til side. Vi tog derfor fluks derud for at hente det, så det ikke blev solgt for næsen af os igen.

Ude i butikken fik vi lov til at prøve det på vores kamera, og det vare bare lige det, vi havde ønsket os! Vi prøvede det også på den kamera body vi går og drømmer om at købe, når nu vi har fået brylluppet overstået og kan spare op på ny. Hold da lige op en forskel! Det bliver godt nok dejligt, når vi får en bedre body. Det var en hel ny oplevelse, men det skal det selvfølgelig også være, når man er oppe i en helt anden kategori. Vi drog glade afsted med vores nye objektiv og måtte lade drømmen om et Nikon D850 vente lidt.

Vi nåede kun lige hjem og pakke objektivet ud, så skulle vi afsted igen. Vi havde nemlig en middagsreservation ude på den japanske restaurant Sukaiba i Bella Sky. Det var en vild udsigt, der mødte os, da vi stod ud af elevatoren på 23. etage i Bella Sky. Jeg havde ikke været oppe i Bella Sky før, og jeg må sige at udsigten bestemt ikke fejler noget! Vi fik anvist et bord helt ude ved de store vinduer og kunne derfor nyde udsigten ind over København. Her skulle vi have en 16 retter menu, som blev serveret som små delevenlige portioner.

Maden var helt i top! Jeg har aldrig fået så fantastisk en middag, og Jon og jeg har ellers fået meget lækker mad, når vi har rejst rundt. Jeg er normalt ikke den store fiske spiser, men mange af retterne på Sukaiba er med fisk og skaldyr. Det hele smagte dog så dejligt, at jeg måtte se bort fra, at det var fisk. Vi fik en dejlig vin til maden og de skønneste drinks! Da solen gik ned blev udsigten endnu mere spektakulær. Det var sådan et smukt syn!

Efter middagen tog vi metroen tilbage til byen. I stedet for at tage bussen fra Kongens Nytorv, slentrede vi ned af strøget og Købmagergade. Det var hyggeligt med en lille aftentur, hvor man lige kunne få sunket alt den dejlige mad. Vi gik ned til Nørreport st. og tog så toget hjem derfra.

Da vi kom hjem, gik der ikke to sekunder fra jeg ramte puden til jeg sov! Det havde været en fantastisk dag, men oven på alt den dejlige mad og alle de gode indtryk havde jeg bare brug for noget søvn. Vi skulle også lidt tidligt op lørdag, for Jons kusines datter Mona skulle døbes søndag, og Jon er hendes Gudfar, så vi skulle være ved kirken i ekstra god tid.

Det var en helt perfekt fødselsdag, og nu må jeg bare vente et år på næste gang, så vi kan gentage succesen.

Husk at mærke nuet 😉

Kærligst Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Close