Bryllup – Vil jeg virkelig giftes? – astridhovman
Intimbarbering: Undgå de forbandede knopper

Bryllup – Vil jeg virkelig giftes?

Hvad gør man, når man slet ikke har lyst til at blive gift? Det skal lige understreges, at det ikke er fordi, at jeg ikke vil giftes med Jon. Jeg vil meget gerne giftes med Jon. Jeg har bare slet ikke fundet glæden til, at planlægge det hele endnu. Jeg føler, at jeg bliver kvalt i alt det, der skal nås i stedet for at se frem til det hele. Jeg fælder tårer, og det er ikke den gode slags. Det er den slags, der vidner om fortvivlelse og modløshed i en travl hverdag, hvor det hele bare føles lidt for meget.

Det hele kommer sig af, at det der med opsparingen til brylluppet går MEGET langsommere end beregnet. Alt viser sig lidt dyrere end vi først regnede med, og indtægterne har bare ikke være helt så høje, som vi havde håbet. Det betyder, at opsparingen snegler sig op ad, og at vi hver måned får sat langt mindre til side, end vi havde regnet med. Det hele virker uoverskueligt, og oven i det føler jeg mig godt stresset og evig træt. De fleste dage ender jeg med at døse hen på sofaen inden at klokken er 8. Vi når kun lige at rydde aftensmaden af bordet, og så snorkbobler jeg henne i hjørnet.. Sikke en produktiv aften.

Jeg må indrømme, at jeg er en af dem, der ofte får sat forventningerne til alting lidt for højt. Det betyder, at jeg ofte ender med at blive skuffet i stedet for at glæde mig over, hvordan det trods alt blev eller gik. Det samme gælder brylluppet. Jeg har altid haft en idé om at bryllupsplanlægningen skulle foregå på en helt bestemt måde og med glæde og overskud. Nu sidder jeg tilbage med nul overskud, nul glæde og får slet ikke planlagt alt det, som jeg havde set frem til.

Alle spørger om hvilken fotograf vi har valgt? Hvem der skal lave vores kage? Om jeg har fundet kjolen? osv. Svaret er ingen, ved ikke og nej! Jeg ville ønske, at jeg kunne svare på det hele, men kjole prøvningen var en fiasko, og vi ender nok ikke med at have en professionel fotograf, da de tager ublu priser så snart, det hedder bryllup. Kagen er stadig uvis, selvom vi dog har nogle ideér til, hvem der skal levere den.

Jeg føler mest af alt, at jeg sket ikke når at glæde mig, og nyde hvert skridt vi tager tættere på brylluppet. I stedet er det hele en stor stressende bobbel af ting, der skal nås inden august. Vi har end ikke fået gæsteliste og invitationer på plads. Puha, det er sjældent, at jeg kommer med sådan en negativ og opgivende opdatering, men det er desværre det, der fylder mest inde i mig disse dage.

Nu håber jeg at julestemningen her i december hjælper lidt på humøret, og at jeg snart finder lidt mere overskud og energi i hverdagen. I søndags gik i hvert fald kun gået med tårer og tid under dynen.

Jeg tænker på, om det hele ville være bedre, hvis vi ventede med brylluppet til næste år, men så alligevel er jeg jo lykkelig over endelig at skulle sige ja til min fantastiske kæreste. Jeg tror, at det her bare en en fase. En måned hvor alt har været lidt for overvældende, og de små ting har fyldt for meget. En stor del af det kommer også af, at det ikke lykkedes mig at finde den helt perfekte kjole, da jeg var ude at prøve for nyligt. Rædslen for ikke at finde den rigtige fylder så meget, og selvom jeg siger til mig selv, at den nok skal dukke op, er det svært at holde humøret oppe.

Vi har alle dårlige dage eller uger, men vi kommer oven på igen takket være kærligheden fra vores nærmeste. Jeg regner med, at alt bliver godt, når først jeg er oven på igen!

 

Husk at mærke nuet 😉

Kærligst Astrid

 

 

#bloggersdelightplus

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Intimbarbering: Undgå de forbandede knopper