Når man bliver forelsket i blå blomster!

Brændt frakke? – JA tak!

camel-coat-4

Ny frakke fra The Lab by Sand Copenhagen.

Brændt frakke? – JA tak! Jeg er bare SÅ forelsket i farven på min nye The Lab frakke. Jeg har længe gået og tænkt på at investere i en ekstra lang frakke. Så da jeg forleden kom forbi Sand Copenhagen på Østergade, skulle jeg selvfølgelig ind og snuse lidt. Det endte i et køb af denne smukke sag i den dejligste brændte brune farve. Der er en del fremme i de brændte farver denne sæson, og jeg elsker det bare! Normalt er jeg slet ikke til de brune farver, grundet min lyse (næsten hvide) hud. Men de brændte farver er bare lige det varmere, hvilket gør at jeg kan bære dem. Desuden er de brændte orange og brune farver super flotte sammen med sort, og som de flestes er min garderobe primært bestående af sort…

Jeg har på disse billeder valgt at style frakken netop med et helt sort sæt. En sort rib turtleneck, sorte bukser samt langskaftede sorte skindstøvler fra Clarks. Støvlerne er faktisk også helt nye. Ups.. De er super komfortable at have på. De er bløde i sålen og har strækbart neopren bagerst i skaftet. Dette betyder at de sidder tæt, uanset om jeg har slim jeans på eller nylonstrømper. Hvis I ikke kender Clarks, er det bestemt et mærke, der er værd at holde øje med!

 

Det var alt for denne gang 🙂

Astrid

camel-coat-1 camel-coat-5camel-coat-2      camel-coat-12

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man bliver forelsket i blå blomster!